SNIK til DM ½ maraton den 18/9 i København.

Udgivet: 5. september 2016

Forfatter: SNIK Admin

DM i ½ maraton nærmer sig. Det bliver afholdt på en hurtig rute i København sammen med Cph Half Matrathon. Det forventes ikke blot at blive et stort SNIK-løb; men også et løb i verdensklasse, hvor de afrikanske løbere går efter at sætte verdensrekord. Så det bliver ikke blot fedt at se på, men også at være med til.
I øjeblikket har 25 SNIK’ere tilmeldt sig DM og yderligere 9 løbere tilmeldt sig Cph Half Marathon.

Da de sidste 9 ikke tæller med i DM vil vi opfordre til, at flere af disse sender en mail til dm@cphhalf.dk og beder om at blive flyttet til DM-listen som medlem af SNIK Atletik. Dette betyder, at de måske kan hjælpe to andre i samme aldersklasse til at danne et DM-hold i aldersklassen. Et hold består af 3 løbere. Det koster ikke mere at løbe med i DM.

Yderligere vil vi opfordre flere SNIK’ere til at melde sig til løbet og tilmelde sig ved hjælp af det link, der ligger på SNIK’s hjemmeside under Kalender-begivenheden: Cph Half Marathon (DM i maraton). Man skal være logget på med adgangskode på SNIK’s hjemmeside for at kunne tilmelde sig!
Efter løbet har vi planlagt, at der skal være en fælles picnic for deltagerne og klubben giver 100 kr. i tilskud per løber til dette. Vi vil derfor godt spørge SNIK’s deltagere i løbet, om der er en eller flere løbere, der vil forsøge at arrangere dette (dvs. købe sandwich og øl og vand og evt. medbringe kage mm). I givet fald bedes I kontakte Gitte eller Leif V.

Til orientering fordeler de allerede tilmeldte 34 SNIK-løbere sig på aldersgrupperne således: For en løber (Christoffer Damm) kendes alder ikke og for de øvrige er fordelingen følgende:

M40: 2, M45: 2, M50: 7, M55: 1, M60: 1; M70: 1, K (ej veteran): 4, K40: 2, K45: 2, K50: 5, K55: 5, K60: 1.
Det betyder at der i flere klasser mangler blot 1 SNIK’er for at de udgør et eller to hold i klassen!
Derfor meld jer straks til denne løbefest og allersenest den 14/9!
Hilsen trænerudvalget.

Venligst log ind for at se klubbens medlemsprofiler.

^