SNIK havde mange på sejrsskamlen ved DM i kort cross

Udgivet: 30. januar 2017

Forfatter: Conni Vang Jensen

7 SNIK’ere drog med højt humør til Herlufsholm, hvor de danske mesterskaber i kort cross (4 km) blev afviklet, fortæller Leif Vincentsen.

Ruten, en rundtur på 2 km, var ikke hvad vi i SNIK forstår ved cross. Det var en snoet bane på en græsmark med en kort afstikker ned til en å og retur. Det betød kun en lille bakke. Til gengæld var græsbanen hård og knoldet.

Som overskriften antyder slog SNIK’s ældre mænd og den unge Anni fast, at SNIK’s træning giver gode resultater, og man kan fortsætte også efter at pensionsalderen er nået. SNIK’s klubtøj blev således fremvist på bedste vis!

Resultatet af anstrengelserne ses her:

Anni Nøhr nr. 2 (sølv) i K50 i tiden 17:13

Bjørnar Ipsen nr. 3 (bronze) i M65 i tiden 17:23 (1 sølle sek. fra sølv).

Jan N.J. Pedersen nr. 5 i M65 i tiden 19:01

Leif Vincentsen nr. 1 i M70 (guld) i tiden 18:02

Bjarne Bergholt nr. 2 i M70 (sølv) i tiden 19:29

Jan Duelund nr. 3 i M70 (bronze) i tiden 20:08

John Jeppesen nr. 4 i M70 i tiden 21:25

 
Der blev ikke foretaget uddeling af holdmedaljer; men der er ikke tvivl om guld til M70-holdet!
Og Leif slutter med at sige tak for en dejlig oplevelse til alle.

Venligst log ind for at se klubbens medlemsprofiler.

^