Europamesterskaber for Masters

Udgivet: 23. april 2017

Forfatter: SNIK Admin

Torsdag den 27. juli – søndag den 6. august 2017 i Aarhus

Vil du prøve kræfter med de bedste løbere i Europa i din aldersklasse, vil der være rig mulighed for dette i år, hvor mesterskaberne afholdes på og ved Ceres park stadion nær Marselisborg slot i Aarhus.

Der konkurreres i alle løbediscipliner fra 100m til 5.000m, 1.0000m og ½ maraton. Aldersklasser ved internationale mesterskaber starter først ved 35-39 år og det er alderen på den 27. juli, der er bestemmende for hvilken klasse man stiller op i.

De længere løbediscipliner, som typisk er mest interessante for SNIK’s løbere, afholdes på følgende datoer:

Mænd:              Kvinder:

Nærmere detaljer om Europamesterskaberne findes på den officielle hjemmeside for mesterskaberne: www.emacs2017.com  eller på facebook.com/evacs2017.

Regler, procedurer og rammerne for mesterskabet er de internationale, hvilket indebærer at man skal selv tilmelde sig og betale på den internationale hjemmeside: http://fidalservizi.it/emacs2017  senest den 18. juni.  Gebyret er 50 EUR for første øvelse og 25 EUR for efterfølgende øvelser. Endvidere skal der indbetales 20 EUR for de danske deltagere til DAF.

Ved Europamesterskaber skal der løbes i Danmarkstrøje og – shorts. Information om evt. anskaffelse af dette kan findes på Dansk atletiks hjemmeside: http://dansk-atletik.dk/masters/danmarkstoej.aspx

Særligt vedr. ½ maratonløbet den 6/8 kan der oplyses:

De 3 hurtigste danske EM-løbere i hver aldersklasse udgør et hold og deltager således i det europæiske holdmesterskab i aldersklassen.

Ud over deltagelse i kampen om Europamesterskabet i ½ maraton arrangeres der samtidigtet åbent motionsløb, som ikke kræver tilmelding via den internationale hjemmeside; men derimod tilmelding og betaling på http://aarhushalf.dk . De officielle EM-løbere vil have en særlig startgruppe forrest.

Klubben giver normalt tilskud til startgebyr til Europamesterskaber. Af hensyn til koordinering af evt. fælles transport skal SNIK’s løbere efter den internationale tilmelding endvidere registrere deres tilmelding på SNIKs egen hjemmeside under Arrangementer. Med angivelse af hvilke øvelser, de er tilmeldt i ved Europamesterskabet og på hvilke dage de har transport frem/tilbage.

Kontaktperson ved dette mesterskab er Leif Vincentsen

 

Venligst log ind for at se klubbens medlemsprofiler.

^