DM i cross i Roskilde lørdag den 9. marts

Udgivet: 6. februar 2019

Forfatter: Erik Lund Lauridsen

Årets første danske mesterskab for drenge/piger 14-15, 16-17 og 18-19 år, seniorer 20-22 år og øvrige seniorer samt masters (30+ og opefter) afvikles på en let kuperet og publikumsvenlig rundstrækning på 2 km (græs og lidt grus) tæt på Hyrdehøj Atletikstadion i Roskilde. Det er en løbedisciplin, hvor SNIK ofte kommer på sejrsskamlen, såvel individuelt som for 3-mands hold i nogle af aldersklasserne bl.a. takket være klubbens gode bakketræning. IK Hellas er arrangør af mesterskabet.

For piger og drenge samt de ældre masters-klasser (dvs. fra 60 år og opefter) løbes der 3 omgange, dvs. 6 km cross, medens der for Seniorer 20-22 år og øvrige seniorer samt Masters i aldersklasserne M/K30 til og med M/K55 løbes 5 omgange, dvs. 10 km cross.

Tidsplanen for løbsafviklingen er:

Kl. 13:30: Drenge og piger 16-17 og 18-19 år samt masters i M/K 60+ løber 6 km crossKl. 14:10: Seniorer K20-22 år og øvrige K seniorer samt masters K30 – 55 løber 10 km crossKl. 15:15: Seniorer M20-22 år og øvrige M seniorer samt masters M30 – 55 løber 10 km cross

Der kan findes yderlig information på løbets hjemmeside http://crossnationals.dk/staevner/Roskilde/

Tilmelding til dette DM sker på SNIK Atletiks hjemmeside under ”Arrangementer” senest lørdag den 2. marts. Sørg for at tale med andre i din aldersklasse i god tid således at I om muligt kan stille med et 3 mands hold i aldersklassen og dermed føre de stolte SNIK-traditioner i cross løb videre.

SNIK’s kontaktperson vedr. DM-løb er Leif Vincentsen

Venligst log ind for at se klubbens medlemsprofiler.

^