5. runde af SNIK klubmesterskabet – Taastrup løbet.

Udgivet: 17. juni 2018

Forfatter: Erik Lund Lauridsen

SNIKs 5. afdeling af klubmesterskabet fandt sted i Taastrup, og løbet blev afviklet for 514 ’ende gang.  På TIK-løbernes hjemmeside (https://tik-loberne.dk) kan man finde nedenstående udklip med rekorder for løbet. Rekorden for kvindernes 5 km tid er 30 år gammel (!). SNIK deltog i løbet for første gang, og det var altså i løb nr. 514 den 12. juni 2018, så der blev skrevet historie for både dem og os. Vi var 12 SNIK løbere der deltog, og der var udbredt tilfredshed med løbet. Et hyggeligt lille løb med mulighed for nogle hurtige tider. God guidning og drikkelse da vi kom i mål. Ruten var stort set flad, næppe ret meget mere end 10-15 højde meter på 5 km ruten. Vi løb dels på asfalterede cykel/gangstier og dels på jævne grus stier af god kvalitet, så der var ikke de store udfordringer under vejs. Så til træner udvalget skal lyde en lille opfordring om, at vi vil også gerne til Taastrup næste år.

Stefan Gudmundsson tog førstepladsen (34:45) på 10 km ruten, mens Peter Lund (42:01) tog 6. pladsen. Kenneth Kirkebye (18:12) var tilbage og tog 4 pladsen på 5. km ruten, og Svend Lagonda Møller (20:16) og Helmer Jacobsen (20:16) på henholdsvis 9. og 10 pladsen. Vibeke Hansen tog 3. pladsen på 5 km (21:53). Lene Bindslev (53:06) og Gitte Watson (55:10) fik en flot 2. og 3. plads med sig hjem på 10 km ruten.

Læs mere her

Venligst log ind for at se klubbens medlemsprofiler.

^